Ordblind? - viden og værktøjer
Ordblindhed / dysleksi
Vi har samlet nogle gode links til dig, der er ordblind - eller som gerne vil vide mere om ordblindhed.
Du kan også altid henvende dig til bibliotekets personale, som står klar til at hjælpe og vejlede hvis du har brug for det.
Links ↓
Et (godt) liv som ordblind
Hjemmesiden er lavet af Jesper Sehested, som selv er ordblind.
Her kan du finde hjælp til oplæsning, stavning, ordforslag og andre hjælpemidler til dig, som er ordblind - eller 'bare' har svært ved at læse.
Jesper Sehesteds hjemmeside er informativ og giver god indsigt i livet som ordblind.
Ordblindeforeningen
Ordblindeforeningen er en organisation som varetager de ordblindes interesser og arbejder for aktivt at hjælpe de ordblinde.
Podcast om at være ordblind
I denne podcast-serie møder du Sanne og Andreas. De er begge to ordblinde, og sammen snakker de med eksperter, kendte og andre der ved noget om det.
Nota
Ordblinde og synshandicappede kan blive medlemmer hos Nota.dk.
For at blive medlem, skal du have en erklæring på, at du er ordblind eller synshandicappet.
Når du er indmeldt i NOTA, kan du låne lydbøger og ebøger fra NOTA Bibliotek og få indlæst tekster, du skal bruge til dit studie eller arbejde.
Adgang for alle
Gratis program for alle til online oplæsning af hjemmesider og andre tekster.
Ligetil på DR
DR Ligetil er DR’s tilbud til usikre læsere. På siden finder du nyhedspakker, som er sammensat til dig, der måske har svært ved at læse eller svært ved at følge med i nyhederne.
Du kan også få hjælp til at læse DR's nyheder:
- Få forklaret svære ord i artiklerne.
- Få artikler oplæst.
- Gør teksten større/mindre.
Lyttelæsning
Hent en plakat ved klik på linket - og se, hvordan du lyttelæser med dit ordblinde barn.