Læsekredse

""

Stevns Bibliotekerne har flere forskellige læsekredse tilknyttet.

For tiden eksisterer der:

  • Selvkørende læsekreds på Lille Heddinge Rytterskole. Alle er velkomne. Kontakt: dortemga@stevns.dk
  • Selvkørende filosofisk læsekreds på Lille Heddinge Rytterskole. Alle er velkomne. Følg med på facebook, Rytterskolen i Lille Heddinge - eller kontakt dortemga@stevns.dk
  • Læsekreds på Strøby Egede Bibliotek. Pt. lukket for tilmelding.
  • Selvkørende læsekreds på Strøby Egede Bibliotek. Pt. lukket for tilmelding.
  • Selvkørende læsekreds på Hårlev Bibliotek. Pt. lukket for tilmelding.

Samt rigtig mange læsekredse der foregår privat, men hvor biblioteket skaffer bøgerne.

En selvkørende læsekreds er en læsekreds, hvor der ikke deltager personale fra biblioteket. Biblioteket kan evt. lægge lokaler til, eller den kan foregå privat. Biblioteket skaffer gerne de bøger I vil læse, samt evt. anmeldelser og forfatterportrætter. Vi vil også gerne hjælpe med gode ideer til læsningen.
 

Hvordan finder du sammen med nogen?

Biblioteket hjælper også gerne en læsekreds i gang, som du selv danner. Måske kan du samle en flok på arbejdspladsen, på vejen hvor du bor, eller et helt andet sted.
 

Sådan kommer du i gang

  • Dan en gruppe. Vi anbefaler at gruppen er på max. 10 personer.
  • Vælg en kontaktperson, som sørger for kontakten til biblioteket.
  • Udvælg de bøger I vil læse.

Den første gang I mødes kan evt. være på biblioteket, hvor en bibliotekar deltager i mødet for at give tips til gode læsekreds-diskussioner.
 

Stevns Bibliotekerne tilbyder læsekredsene:

  • At give gode forslag til bøger. Dog kan vi ikke tilbyde de nyeste og mest efterspurgte titler.
  • At skaffe bøgerne hjem i det ønskede antal. Vi bestiller bøgerne, så de er klar ca. en uge inden jeres møde.
    I må gerne aflevere en liste med de ønskede bøger for hele sæsonen.
  • At finde anmeldelser og portrætter af de bøger, I ønsker at behandle i læsekredsen.

Hvis du har fået lyst til at starte en selvkørende læsekreds, kan du kontakte Lene Rasmussen på lenras@stevns.dk eller på telefon 56 57 53 72.