Livestream: Havets kollaps og vejen tilbage

""
Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.
Date
Tid
18:45 - 21:00
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Mødestedet, Salen
Bibliotek
Hårlev Bibliotek
I samarbejde med
Aarhus Universitet
Adresse

Bredgade 1
4652 Hårlev
Danmark

Aftenens foredrag er med havmiljøforsker Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi.

Havet omkring Danmark lider. Nogle fiskearter er forsvundet - andre er ved at uddø. 

Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. 

Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen - fordi vi altid har brugt havet som losseplads.

I foredraget vil du høre om havets tilstand i 2025, udviklingen over mere end 100 år, hvordan næringsstoffer virker på naturen - og hvordan mænd som Grundtvig og Blicher har formet vores liv og landskab.

Det er gratis at deltage - men tilmelding nødvendig.

Om livestream-foredrag

Foredragene bliver sendt direkte fra Aarhus Universitet og vist på storskærm på biblioteket. Undervejs følger vi med i præsentationen og de billeder eller film, forskerne viser. Du sidder som publikum på biblioteket sammen med andre, og oplevelsen minder om at være til et rigtigt foredrag – bare med forelæseren på skærmen.

Der er en pause midtvejs, og efter foredraget kan der være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne via chat, som bliver læst op fra Aarhus.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.